Dette websted bruger cookies til analyse, personligt tilpasset indhold og annoncer. Hvis du fortsætter med at bruge dette websted, accepterer du denne brug.

search
close
Toggle Nav
shopping_cart

Hvad er demens?

Lær mere om demens og hvilke problemstillinger
der påvirker livet med demens

Hvad er demens?

Lær mere om demens og hvilke problemstillinger
der påvirker livet med demens 

Bliv klogere på demens

Demens er ikke en sygdom i sig selv, men en tilstand som er påvirket af en sygdom. Det anslås, at der i Danmark lever omkring 89.000 personer med demens.

  • Kun ca. 50% af alle med demens får stillet en diagnose 
  • 400.000 personer i Danmark har et familiemedlem med demens
  • Ca. 1.500 personer under 65 år har en demenssygdom
  • Der er ca. 8.000 nye tilfælde af demens i Danmark hvert år
  • 18.000 – 20.000 personer i Danmark får lægemidler imod demens

Sygdomme som fører til demens

Der findes over 200 forskellige sygdomme, som kan føre til demens, hvor den mest almindelige sygdom inden for denne gruppe er Alzheimers. Mere end halvdelen af alle personer med demens i Danmark lider af Alzheimers, og symptomerne udvikler sig typisk langsomt. Det betyder, at det kan være svært at opdage på et tidligt stadie. Sygdommene kan inddeles i 3 forskellige kategorier:

Neurodegenerative sygdomme
Neurodegenerative sygdomme nedbryder langsomt hjernen og dens funktioner. Sygdomme inden for denne kategori inkluderer bl.a. Alzheimers, Frontotemporal demens og Lewy body demens.

Vaskulær demens
Vaskulær demens er medført af forstyrrelser i blodforsyningen til hjernen eller blodkar. Dette kan fx skyldes forsnævring af hjernens blodkar, blodpropper eller blødninger

Andre sygdomme
Der findes mange andre sygdomme, som kan svække hjernen. Det kan fx være kronisk mangel på B-vitamin, forgiftning eller stofskiftesygdomme.

Chancen for demens stiger med alderen

Selvom chancen for demens stiger med alderen, skyldes demens ikke alderdom, som det førhen var antaget. Demens skyldes i stedet de forskellige sygdomme, som medfører svækkelse af forskellige mentale funktioner. Derfor benytter man sig i dag heller ikke af tidligere brugte udtryk som senil demens, senilitet eller alderdomssvækkelse.


Afhængig af stadiet af demens, samt hvilken sygdom man er påvirket af, kan symptomerne på demens variere. Udover hukommelsesbesvær, som ofte anses for det mest almindelige symptom på demens, kan nogle af følgerne af at have demens også være:

  • Evnen til at finde ord 
  • Evnen til at finde vej
  • Regnefærdighed

Disse symptomer kan have stor effekt på personen med demens samt de pårørende, fordi symptomerne med tiden kan medvirke til et markant skift i personligheden hos personen med demens. Dette ses for eksempel også i, at personer med demens kan få meget svært ved at overskue situationer med mange mennesker, og at det ofte også er svært for personer med demens at leve sig ind i og forstå, hvad andre personer fortæller dem.

Forskellige stadier af demens
Der findes mange forskellige stadier af demens, og det er alle typer mennesker, som kan få demens. Nogle mennesker bliver mere påvirket af demens i hverdagen end andre, og længden af et demensforløb kan variere fra få år til en længere årrække. Det er derfor vigtigt at få opbygget en hverdag, som er tilpasset til de specifikke behov, som den enkelte person har, for at opretholde både sikkerheden og livskvaliteten. Det kan bl.a. gøres ved i et tidlig stadie at bruge forskellige typer for tryghedsskabende velfærdsteknologi, som kan være med til at gøre hverdagen lettere. Det hjælper både personen med demens og de pårørende i hverdagen samtidigt med, at det opbygger en vane med at bruge de forskellige teknologier, hvilket gør det langt lettere for personen med demens at benytte sig af teknologierne, når stadiet ændres.

Du kan læse mere om hvordan Otiom kan hjælpe jer her.

Behandling af demens

Selvom demens ikke kan stoppes, er der forskellige former for behandlinger, som kan forsinke de symptomer, som er en følge af demens.

Daglige aktiviteter
At holde sig aktiv, både fysisk og mentalt, kan have stor effekt på demensforløbet. De daglige aktiviteter, som former hverdagen, er vigtige, fordi de er med til at skabe en meningsfuld tilværelse, som er med til at fastholde det sociale liv og den individuelle persons identitet. Det kan for eksempel være nærvær med familie og venner, deltagelse i sang og musik, deltagelse i demenscafeer og forskellige former for udflugter.

Fysiske aktiviteter
Fysiske aktiviteter er vigtige, fordi de har en positiv effekt på både kroppen, humøret og hjernen. Det er derfor vigtigt at finde en form for fysisk aktivitet, som passer til den individuelle person. Det kan for eksempel være gåture, forskellige former for sport eller idræt. Dette er bl.a. med til at forbedre:

  • Bevægeligheden
  • Funktionsevnen
  • Kredsløbet
  • Konditionen
  • Stimulering af sanser
  • Reaktionsevnen
  • Vågenheden
  • Balancen

Pleje
Det er vigtigt, at plejen bliver tilrettelagt til den individuelle person. Det er det, både fordi personer reagerer forskelligt på at få demens, og fordi deres livshistorie, personlighed, vaner, behov og ønsker, påvirker deres måde at leve på og derfor også deres behov for pleje. Herudover er fysisk pleje også en vigtig del, fordi nogle hverdagssituationer kan være svære at overskue for personer med demens. Det kan for eksempel være at børste tænder, at spise og at vaske sig.

Lovgivning om lokaliseringsprodukter til personer med demens

I udviklingen af Otiom er der taget højde for de juridiske, faglige, etiske og menneskelige forhold, som spiller en rolle i forhold til brug af lokaliseringsprodukter til personer med demens. Derfor overvåger Otiom også kun, når det er nødvendigt, så der ikke er tale om konstant overvågning. Otiom er en hjælp i visse situationer. 

I 2010 blev lovgivningen ændret, så det nu er muligt for fx plejepersonale at benytte lokaliseringsprodukter til personer med demens, som forlader hjemmet og kan være til fare for sig selv. 

Et lokaliseringsprodukt kan give både plejepersonale, pårørende og personer med demens tryghed, når de bevæger sig i og uden for hjemmet. Erfaringer viser også, at mange personer med demens i det tidlige stadie gerne selv vil benytte et lokaliseringsprodukt, fordi det giver dem mulighed for at forblive aktive samtidigt med, at de altid kan få hjælp, hvis de har behov for det. Herunder har du mulighed for at læse lovgivningen for alarmer og pejlesystemer fra serviceloven:

Alarmer og pejlesystemer (gps) (servicelovens § 125, stk. 1 og stk. 2)
Forlader en person med demens sin bolig, og er der derved risiko for personskade for vedkommende selv, kan personalet beslutte at bruge en personlig alarm eller et pejlesystem (gps) til personen med demens, som en del af den daglige omsorg og pleje, hvis personen ikke selv kan give samtykke og heller ikke protesterer mod tiltaget.
I denne situation er der ikke tale om magtanvendelse, og tiltaget skal derfor ikke registreres og indberettes. Hvis personen med demens protesterer mod alarmen/pejlesystemet, kan personalet anmode kommunen om tilladelse til at opsætte personlige alarm- eller pejlesystemer.
Det skal være dokumenteret, at personen med demens forlader boligen og ikke kan tage vare på sig selv, og personalet skal uden held have afprøvet forskellige pleje- og socialpædagogiske tiltag for at undgå, at den demente forlader boligen, før alarm- og pejlesystemer overvejes.
En afgørelse om alarm- og pejlesystemer kan overfor borgere med demens være tidsubegrænset. Tiltaget skal løbende vurderes.

Hvis du vil læse mere om lovgivning i forhold til demens, kan du gøre dette på hjemmesiden for Videns Center For Demens.

Kilde: Videnscenterfordemens.dk, Alzheimer.dk og Aeldresagen.dk.